Officeguru blog - What is a hybrid workplace?

Hvad er en hybrid arbejdsplads?

En hybrid arbejdsplads? Fleksibilitet? Eller blot fleksible arbejdstider? Vores arbejdsliv og forventninger dertil har ændret sig meget gennem de sidste par år, og i dag vil mange medarbejdere ikke blot forvente, at de kan styre, hvornår de arbejder – de vil også selv styre, hvor de arbejder. Men hvilken betydning har det for jeres virksomhed og for medarbejderne at have en hybrid arbejdsplads? Det kommer vi ind på her, hvor vi også har samlet de bedste råd og regler til, hvordan man som arbejdsplads tilpasser sig et mere moderne arbejdsliv, hvor det ikke er alle, der kan eller ønsker at møde ind på et fælles kontor.

Fleksibilitet på arbejdspladsen

Vi kommer ikke uden om, at corona-pandemien og nedlukningerne ændrede den måde, vi anskuede vores arbejdsliv. Det ændrede sikkert mange ting, men det fik mange til at genoverveje deres prioritering og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Work-life-balance er ikke en ny ting, men efter lange perioder med hjemmearbejde blev flere og flere bevidste om, hvor og hvordan de ønskede at arbejde, og det har fået store konsekvenser for virksomheder, som nu skal imødekomme nogle helt andre krav. At mange har fået en helt ny forståelse af meningen med arbejdslivet, stiller i stigende grad krav til virksomhederne, da man ideelt set skal kunne tilpasse sig og tilgodese mange ønsker for at kunne fastholde sine medarbejdere og tiltrække nye

Ønsket om fleksibilitet er ikke i sig selv et problem, i hvert fald ikke hvis det meste arbejde kan klares fra en skærm. Men det kan være en udfordring for mange virksomheder, når medarbejderne både ønsker fleksibilitet, og samtidig forventer at have adgang til personalegoder, uanset hvor mange dage, de er på kontoret. Mange undersøgelser viser nemlig, at personalegoder og fleksibilitet betyder mere for medarbejderne end eksempelvis løn. Derfor bør man som virksomheden sætte sig ind i, hvordan man tilpasser sig et moderne arbejdsliv, og så skal man huske, at fleksibilitet går begge veje. Man kan som virksomhed ikke forvente at medarbejderne er fleksible, hvis ikke virksomheden også er det.

Skab et hybrid kontor for dine medarbejdere

Kort fortalt er en hybrid arbejdsplads, en arbejdsplads, hvor medarbejdere både arbejder fra det fælles kontor, hjemmefra eller fra en helt tredje lokation. Det er altså en arbejdsplads, hvor man i langt højere grad kan tilpasse sit arbejdsliv med sit privatliv. Men det er ikke helt ukompliceret, når alle ikke mødes hver morgen ved kaffemaskinen. Derfor er det godt at have nogle faste regler og forventningsafstemme med medarbejderne, hvis man vil skabe en hybrid arbejdsdag, der fungerer for alle.

Moderne arbejdspladser har en meget central ting til fælles, og det er, at de i højere grad tilpasser sig deres medarbejderes behov og ønsker. Det gør de bl.a. ved at tilbyde fleksible arbejdstider, hvor medarbejderen i højere grad kan planlægge arbejdstiden i samspil med den private tid. I dette blogindlæg får du gode råd og regler til, hvordan du kan implementere fleksible arbejdstider i skabelsen af et hybrid kontor. 

Et hybrid kontor på farten 

Et hybrid kontor betyder ikke kun, at medarbejderne kan arbejde hjemme, det kan også betyde, at medarbejderne ofte er på farten. Har du en arbejdsplads, hvor det er påkrævet, at en eller flere af dine medarbejdere skal kunne bevæge sig rundt ifm. deres arbejde – altså i firmabil og på firmarejser? Så er det en rigtig god idé at kende reglerne for dette. I blogindlægget om firmarejser, giver vi dig fem gode råd til at få styr på den forestående firmarejse, så du sikrer, at både du og din medarbejder er godt klædt på til at tage afsted. Tilbyder du en eller flere af dine medarbejdere, at de kan benytte sig af en firmabil, er der også her nogle gode råd og regler at hente. I blogindlægget om firmabil, fortæller vi dig alt, hvad du bl.a. skal vide om en firmabils kørebog.

Et hybrid kontor er lige om hjørnet 

Vi håber, at du har nydt læsningen af de ovenstående blogindlæg samt, at det har givet dig de rette råd og regler til at få implementeret fleksibilitet og et hybrid kontor. Det er både godt for dig som leder og dine medarbejdere især. Hos Officeguru har vi desuden gjort det nemt for virksomheder at imødekomme ønsket om et hybrid kontor – og samtidig sikre at der er styr på personalegoderne. På Officeguru markedspladsen kan du nemt indhente tilbud på serviceaftaler og herefter administrere alle aftaler. Det betyder, at du eksempelvis kan sørge for at tilbyde en fleksibel frokostordning til dine medarbejdere, hvor de selv tilmelder sig frokosten de dage, de er på kontoret.